mandag den 23. marts 2009

WHAT??!!

















Hvad ser vi her?
Kilometervis af tomme hylder i bibliotekets kælder!
Og hvad var der før på de hylder?
Ja, her stod fra 2004 til nu tusinder af engelske lydbøger, men nu er det slut.
Baggrunden er, at Slagelse Bibliotekerne på vegne af alle landets folkebiblioteker - og betalt af Staten - har haft til opgave at opbygge en landsdækkende samling lydbøger på engelsk, tysk, fransk, spansk og italiensk.
Dem har lånere i hele landet så kunnet bestille til levering på deres lokale bibliotek.

Fra 2009 er ordningen ophørt, og samlingen skal videreføres af Roskilde Bibliotek, som får statsmidler for at være "centralbibliotek" og løfte netop denne slags opgaver. Det betyder, at også lånere på Slagelse Bibliotek fremover skal bestille de udenlandske lydbøger, enten på http://www.bibliotek.dk/ - eller hos personalet.
Lige i øjeblikket er de engelske lydbøger dog ikke tilgængelige: Vi har tømt hylderne og sendt dem i flyttekasser til Roskilde, som nu skal i gang med at lægge dem ind i Roskilde Biblioteks base. Det kommer nok til at tage et stykke tid.

I næste fase flytter vi de tyske, franske, spanske og italienske lydbøger - og så er vi bare et ganske almindeligt, kommunalt bibliotek igen.
Ærgerligt? Tjoh - men vi håber, I nød det, så længe det varede...

Mai-Britt Kelstrup

1 kommentar:

Raluca sagde ...

Desværre...is a bit sad ,I would say...